Om Firmwriter         Kontakt      Handelsbetingelser  
 
 
 
Black Out / Af: Leo Ray Eriksen

Tekstprøve

Download  E-bog                   48,00kr   
Da hun satte panden med medisterpølsen på bordet, lyste Per Leif pludselig op.
- Du er genial Lily. Sagde Per Leif pludselig og umotiveret, og tog hendes hoved mellem sine hænder og kyssede hende.
- Er jeg genial fordi jeg serverer medisterpølse?
- Ja, nej. Hvordan fanden skulle han forklare det. Hun havde lige givet ham en ide´ men han var naturligvis afskåret fra at kunne fortælle hende om det.
 Nu var der to ting han skulle tage sig af i morgen. For det første skulle han have fingre i en transformator, der kunne bygges sammen med et ringeapparat, og så måtte han hen til en slagter og have fat i noget tarm.
 Han valgte, at han ville koncentrere sig om det med at skaffe en transformator først. Det hørte nu ikke netop ind under kategorien: daglige rutiner, så han måtte lige reflektere lidt over hvor han kunne skaffe sådant en.
- Hvad sidder du og tænker på Per Leif? Du er jo fuldstændig falden i staver. Lily prøvede at etablere lidt nærvær og fortsatte:
- Per Leif, du har stadig en sort streg i panden. Det er nok fra det med den motor, eller hvad?
 Sort streg! Det var de eneste ord han rigtigt registrerede, og så slog det pludselig ned i ham. Sorte, Sortedam. Var der ikke noget med at der for mange år tilbage, lå en elektronikforretning i København omkring Sortedam Dosseringen, som handlede med forskellige elektroniske løsdele. Gad vide om den forretning eksisterer endnu?
 Næste dag fandt han adressen i telefonbogen og et par timer efter trådte han nu ind i forretningen.
 Ekspedienten var en lidt ældre herre med glimt i øjet.
- Ja kom bare indenfor, vi yder ingen modstand.
- Goddag sagde. Per Leif. Der ikke helt var med på at være morsom.
- Hvad kan vi hjælpe med? Per Leif tænkte ved sig selv, at det var lidt overdrevent at stå og sige vi, når han rent faktisk var ene om at ekspedere.
-  Jeg vil gerne se på en transformator.
- Ja tak hr., der står nogle deroppe på hylden, værs´god og kik. Nej spøg til side. Hvad tænker man mere præcist på?
"Ja jeg skal bruge sådant en model, der kan klare at give en passende gnist til at antænde en gaseksplosion, der så gerne skulle kunne slå en irriterende mandsperson ihjel, som generer mig". Ja det var faktisk det, der var det dybere formål, men det holdt han dog klogeligt nok for sig selv og han svarede i stedet:
- Øh ja, det ved jeg ikke rigtig.
- Det er sørme´ en meget bred formulering af Deres ønsker. Kan vi ikke blive en smule mere specifik? Spurgte ekspedienten, som formentlig også var indehaver af forretningen.
Per Leif tænkte kraftigt over hvordan han kunne blive mere specifik, men det bedste han kunne komme op med var:
- Den skal ikke være for stor.
- Nej og den skal vel heller ikke være for lille? Supplerede ekspedienten.
- Nej. fortsatte Per Leif.
- Fint så er vi ved at indkredse mulighederne, hvis jeg nu spørger hvad transformatoren skal bruges til, vil det så kunne bringe os yderligere mod målet? Satans tænkte Per Leif, han anede jo ikke hvad han skulle svare?
- Er det til en forstærker? Forsøgte ekspedienten sig.
- Ja det er til en forstærker, altså ikke nogen stor forstærker. Nå så var man da kommet så langt.
- Hvor mange watt er den på?
- Det ved jeg ikke.
- Nej, det var vel også et af de svære spørgsmål. Skal vi prøve en gang til og høre hvad frøken klokken har at sige?
 Det kunne godt være at manden bag disken stod og kedede sig, og havde brug for al den underholdning han øjensynligt selv var i stand til at iscenesætte, men nu syntes Per Leif efterhånden at ekspedienten var ved at blive lige lovlig frisk, og han besluttede sig for at få dette cirkus bragt til ende.
- Hør her, giv mig de fire små der, så finder jeg selv ud af hvilken en der passer bedst.
- Hold da op, fire små på en gang, er de helt sikker på det, jeg mener, de kan jo aldrig vide hvad de kan finde på at ”transformere” sig til. Ekspedienten blev helt overrasket over sit eget vid og stod nu og klukkede muntert, mens Per Leif bare tænkte på at komme videre i programmet.
Hvis jeg skal igennem det samme show når jeg skal se på tarme klarer jeg det altså ikke, tænkte han da han atter stod ude på fortorvet.
Nå nu var det bare at håbe at besøget i elektonikforretningen havde været ulejligheden værd, han havde i hvert fald ikke ret meget mod på, at skulle returnere med de fire små og så høre på en ny omgang opvisning i lavkomik.
 Han fandt en slagterbutik som så rimelig stor og velassorteret ud, og formodede, at det måtte være det rigtige sted at købe tarme. Han trak et lille gult nummer med 67 og stillede sig til at vente på at blive råbt op, indtil han opdagede at der stod 00 på deres nummerviser. Så ventede han bare.
Det blev hans tur og han trådte op foran disken, hvor han kunne stå og se ned på alle mulige typer pålæg og salater.
- De ønsker? Per Leifs tanker var for et øjeblik taget på udflugt i køledisken, og han svarede:
- Gør jeg?
- Det var et retorisk spørgsmål. Svarede manden bag disken, og Per Leif blev helt paf over, at en slagtersvend pludselig begyndte at diske op med den slags formuleringer.
- Ja jeg vil gerne se på noget tarm. Sagde Per Leif efter en lille kunstpause.
- Tænker de på kunsttarm, lammetarm eller svinetarm?
- Det har jeg ikke rigtig overvejet, men det skulle gerne have en vis styrke.
- Ja hvis de har tænkt dem at hænge noget op i det vil jeg foreslå almindelig snor i stedet. Nej nu ikke igen tænkte Per Leif, jeg går jo fra den ene cirkusrevue til den anden.
- Jeg har ikke tænkt mig at hænge noget op i tarm.
- Nej selvfølgelig ikke, men jeg kan sige så meget, at i hvert fald de to typer naturtarm er testet for et vist gastryk, hvis de forstår hvad jeg mener. Det forstod Per Leif ganske godt, og så begyndte slagtersvenden ellers en manuduktion i hvordan man rensede tarme førhen og hvordan man gør det i dag og at svins tarme for øvrigt er ca. 20 meter lange.
- Hør her, hvis jeg på et tidspunkt skulle finde på skifte erhverv til tarmrenser, skal jeg nok vende tilbage og høre mere, men lige nu vil jeg bare gerne købe de tre tarme, de har været så venlig at vise mig.
- Alle tre, de skal da vel ikke bruge alle tre?
- Joh tak, og jeg vil gerne have dem pakket ind som gave. Sagde Per Leif nu sarkastisk, men slagtersvenden tog ham på ordet.
- Er der mere gavebånd Svendsen? Råbte han spørgende ud i baglokalet.
- Hvad skal du bruge gavebånd til? Spurgte Svendsen tilbage ude fra baglokalet.
- Der er en kunde, der skal have sine tarme pakket ind som gave. Nu kunne Per Leif ikke tage mere og betalte skyndsomst og forsvandt ud af butikken.